Folkeafstemning om retsforbeholdet

Et flertal i Folketinget har onsdag 10. december 2014 indgået en aftale om, at danskerne skal til folkeafstemning om det danske EU-retsforbehold. Partierne bag beslutningen ønsker en tilvalgsordning i stedet for det nuværende forbehold. Folkeafstemningen skal afholdes inden 1. april 2016, uanset hvem der danner regering efter det kommende folketingsvalg. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance indgår ikke i det flertal, der har aftalt folkeafstemningen.