Varsling om ændringer i togdriften fra fredag eftermiddag 12/12-2014


På baggrund af de seneste prognoser fra DMI forventes der fredag eftermiddag og aften storm og vindstød af orkanstyrke flere steder i landet.

Derfor varsler Banedanmark af sikkerhedsmæssige årsager ændringer i togtrafikken fra fredag eftermiddag. Banedanmark melder endelig ud om togtrafikken under stormen i morgen fredag kl. 10.00.

Varslinger:

Midt- og Vestjylland fredag fra kl. 17:00:
• Tønder – Esbjerg: Togtrafikken indstilles
• Esbjerg – Skjern – Struer: Togtrafikken indstilles
• Skjern – Herning: Togtrafikken indstilles
• Esbjerg – Lunderskov: Togtrafikken indstilles
• Esbjerg – Aarhus: Reduceret togdrift
• Herning – Aarhus: Timedrift
• Østjylland og Fyn fredag fra kl. 19:00:
• Odder – Aarhus – Grenaa: Timedrift
• Odense – Svendborg: Timedrift
• Odense – Fredericia: Alene IC og Lyntog

Sjælland fredag fra kl. 21:00:
• København til Roskilde: Reduceret togdrift

S-banen:
• I tidsrummet fredag kl. 21:00-01:00 køres der på hele S-banen med 70 km/t, hvilket vil give forsinkelser på ca. fem minutter.

Banedanmark er i tæt dialog med DMI om udviklingen i vejrsituationen.

banedanmark.dk

dsb.dk

rejseplanen.dk

dmi.dk