Vejdirektoratets trafikprognose for skolesommerferien 2025. Skolesommerferien starter fredag 27. juni 2025 og slutter søndag 10. august 2025.

28. juni – 5. juli Roskilde Festival
Den første lørdag i skolernes sommerferie (lørdag d. 28/6) slår Roskilde Festival igen dørene op til den ikoniske festival, og tusindvis af besøgende strømmer mod domkirkebyen, for at skyde sommeren i gang i musikkens tegn.
De mange besøgende betyder, at der på åbningsdagen d. 28/6, dagen hvor musikken starter onsdag d. 2/7 samt på afslutningsdagen lørdag d. 5/7 kan være kødannelser og forlænget rejsetid på rute 21 Holbækmotorvejen omkring frakørslerne til Roskilde samt på rute 6 Køgevej og rute 14 Ringstedvej.
Trafikanter der skal mod festivalen henvises til at følge de gule skilte på vejen, der henviser til festivalens Drop-off områder.






















































































































































































































































































































































































































































































































