
Dette indlæg opdateres løbende. Senest opdateret lørdag 21. juni 2025 kl.21:00.
Cykelløbet Copenhagen Sprint hægter sig til den lange række af sportsbegivenheder, der vil genere københavnerne og de københavnske trafikanter.
Kvindernes løb finder sted lørdag 21. juni 2025, mens mændene kører søndag 22. juni 2025. På den måde generer man jo trafikanterne to dage i træk.
Løbet starter i Roskilde og runder en del af Nordsjælland inden man slutter af på en rundstrækning i København.
Kvinderne starter fra Roskilde lørdag 21. juni 2025 kl.13:20 og forventes at ramme rundstrækningen i København mellem kl.16:18 og kl.16:30. Rytterne forventes at køre i mål efter 3 omgange i København mellem kl.17:05 og kl.17:21.
Kvindernes løb blev vundet af hollænderen Lorena Wiebes. Den 26-årige hollandske rytter fra SD Worx-Protime er regerende Europamester og har i foråret vundet både Gent-Wevelgem, Brugge De-Panne og Milano Sanremo samt etaper i både UEA Tour og The Women’s Tour. Elisa Balsamo tog andenpladsen og Chiara Consonni blev nummer tre.
Mændene starter fra Roskilde søndag 22. juni 2025 kl.10:45 og forventes at ramme rundstrækningen i København mellem kl.14:46 og kl.15:01. Rytterne forventes at køre i mål efter 5 omgange i København mellem kl.15:54 og kl.16:14.
Rute fra Roskilde til København:

I København ser ruten således ud:

I København køres der en 10 km rute gennem City og Nørrebro. Kvinderne lørdag kører 3 omgange, mens mændene søndag kører 5 omgange.
Hvis man skal rundt i København i weekenden 21.- 22. juni 2025 er det nok en fordel at tage metro eller S-tog.
Der vil være parkeringsforbud i det tidsrum ruten er lukket for trafik. Vær opmærksom på skiltning. Husk at flytte din bil, hvis den holder på ruten – ellers bliver den fjernet af politiet (for ejerens regning). I København er det ikke muligt at parkere på ruten fra lørdag. d. 21/6 kl. 05:00 – søndag d. 22/6 kl. 22:00. På i hvert tilfælde en del af rundstrækningen er der etableret standsningsforbud allerede fra fredag d. 20/6 kl.12:00.
En lang række buslinjer vil være omlagt, forkortet, delt i to eller måske helt indstillet i perioder af weekenden 21.- 22. juni 2025.
Tilskuere i København opfordres til at tage kollektiv trafik indtil rundstrækningen i København. Pga. ændringerne i bustrafikken kan det være svært at overskue, hvordan man nemmest kommer frem, så det kan være en god idé at bruge rejseplanen.dk. Østerport St. og Nørreport St. ligger tæt på målområdet ved Statens Museum for Kunst. Tilskuere med cykler opfordres til IKKE at benytte Nørreport St., der der er meget begrænset plads på stationen og ventes mange mennesker. Tag i stedet til Østerport St. eller Hovedbanegården og kør på din cykel det sidste stykke vej.
Læs om ændringer i den kollektive transport på dinoffentligetransport.dk.
Busomlægninger pga. Copenhagen Sprint:
Der tages forbehold for fejl og ændringer. Tjek Rejseplanen, hvis du skal køre med bus i København 21.- 22. juni 2025.
Linjer med ændringer:
København: 1A, 2A, 4A, 5C, 6A, 11, 14, 18, 23, 27, 68, 33, 150S, 184, 185, 250S, 350S, 93N, 97N, 94N, 10, 19, 26, 31, 71, 72, 74
Allerød: 330R, 336
Ballerup: 142, 143, 144, 145, 156, 350S, 400S
Egedal: 147, 157, 158, 163
Fredensborg: 353, 388, 365R, 370R
Frederikssund: 230R, 311, 312, 313, 315, 316, 318, 320R
Furesø: 310R, 332, 333, 334, 500S
Hillerød: 301, 302, 303, 307, 325, 326, 335, 337, 375R, 380R
Roskilde: 123, 201A, 206, 207, 216, 217, 358, 600S
Rødovre: 12, 132, 161, 166, 200S, 7A, 13, 21, 22
Ændringerne er af forskellige varigheder. De fleste linjer berøres på forskellige tidspunkter lørdag og søndag. Mange linjer berøres kun kortvarigt i forbindelse med at cykelrytterne passerer bussens rute. Nogle ruter holder stille i de perioder, hvor cykelfelterne kører ind mod København. Nogle linje omlægges og der vil være stoppesteder der ikke betjenes. Forvent forsinkelser på alle de berørte linjer i weekenden og nok alle linjer der kører gennem det centrale København.
En del linjer i det centrale København er berørt lørdag kl.05-mandag kl.01.
Linje 1A
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 1A kun mellem Avedøre og Enghave Plads samt mellem Hellerup og Trianglen. Fra Hellerup kører bussen ad Østerbrogade – Strandboulevarden – Classensgade til Tringalen St., hvor bussen holder ved stoppestedet for linje 14 ved BT-kiosken. Der køres herefter normalt retur til Hellerup. Fra Avedøre køres der ad Vigerslev Allé – Vesterfælledvej – Vesterbrogade – Englandsvej til stoppestedet Enghave Plads St. på Enghavevej. Der køres herefter normalt retur til Avedøre. Stoppestedet Carlsberg St. betjenes ikke fra sit normale stoppested men i stedet for i stoppested for linje 19 på Vesterfælledvej.
Linje 2A
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 2A kører en anden rute grundet Copenhagen Sprint. Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Forum St. og Gyldenløvesgade/Farimagsgade. Linje 2A kører i stedet ad Gammel Kongevej og H.C. Ørstedsvej. Stoppestedet H.C. Ørstedsvej mod Refshaleøen betjenes ikke, men bussen holder i stedet i stoppestedet Rosenørns Allé på H.C. Ørstedsvej.
Linje 5C
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 5C kører en anden rute grundet Copenhagen Sprint. Det gælder i begge retninger. Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Sjællandsgade, Kapelvej, Elmegade, Søtorvet, Elmegade/Nørrebrogade, Ravnsborggade, Frederiksborggade/Farimagsgade, Nørreport St., Teglgårdstræde og Rådhuspladsen St. I retning mod Amager betjenes stoppestedet Nørrebro St. i stedet for i 4A’s stoppested ved Hyltebro linje 5C kører i stedet ad Lundtoftegade – Bispeengbuen – Åboulevarden – H.C. Ørsteds Vej – Gammel Kongevej – Bernstorffsgade. På den omlagte rute betjener bussen stoppestederne Jagtvej på Ågade.
Linje 6A
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 6A kører kun mellem Emdrup Torv og Bispebjerg St
Linje 10
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.14:45-17:00 og søndag 22. juni 2025 kl.13:00-15:15
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 10 mod Brønshøj Torv kører ikke den normale rute ad Vigerslevvej. Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Vigerslev Allé, Lykkebovej, Landlystvej, Hanstedvej, Maribovej. Linje 10 mod Brønshøj Torv kører i stedet ad Vigerslev Allé – Toftegårds Allé – Valby Langgade. På den omlagte rute betjener bussen stoppestedet Vigerslevvej for linje 11 på Vigerslev Allé samt Toftegårds Plads for bl.a. linje 4A på Toftegårds Allé.
Linje 11
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 11 kører ikke den normale rute ved Rådhuspladsen. Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Rådhuspladsen St. og Stormgade/Glyptoteket. Linje 11 kører i stedet kun til Hovedbanegården på Tietgenbroen, hvorefter bussen vender og kører retur til Avedøre.
Linje 14
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 14 kører kun mellem Ryparken og Nordhavn St.
Linje 18
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 18 kører ikke den normale rute ad Jagtvej og Lersøpark Allé. Det gælder i begge retninger. Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Jægersborggade, Nørrebros Runddel St., Stevnsgade, Tagensvej/Jagtvej, Universitetsparken/Jagtvej og Aldersrogade. Linje 18 kører i stedet ad Borups Alle – Lundtoftegade – Hillerødgade – Nordre Fasanvej – Lygten – Tagensvej – Rovsingsgade – Vermundsgade – Haraldsgade. På den omlagte rute betjener linje 18 Nørrebro St. i begge retninger i stoppestederne Nørrebro St, samt stoppestedet Aldersrogade i Haraldsgade i retning mod Valby. Følgende ture køres ikke, når cykelrytterne kommer til København lørdag og søndag: Lørdag køres turene fra Emdrup Torv fra kl. 14:22 til og med kl. 16:22 ikke. Lørdag køres turene fra Valby St. fra kl. 14:18 til og med 15:52 ikke. Søndag køres turene fra Emdrup Torv fra 12:22 til og med kl. 14:42 ikke. Søndag køres turene fra Valby St. fra kl. 12:38 til og med kl. 14:58 ikke.
Linje 23
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 23 kun mellem Valby og Hovedbanegården samt mellem Klampenborg St. og Nordhavn St.. Fra Valby kører bussen normalt til Hovedbanegården i Reventlowsgade. Bussen vender og kører retur til Valby. Stoppestedet Hovedbanegården i Istedgade betjenes. I den anden ende kører linje 23 kun mellem Klampenborg St. og Nordhavn.
Linje 27
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 27 betjener ikke sit normale stoppested ved Østerport St. Bussen holder i stedet ved DSB’s opsamlingsplads på Folke Bernadottes Allé.
Linje 33
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 33 kører kun mellem Dragør St. og Islands Brygge St. Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Hovedbanegården, Rådhuspladsen St., Otto Mønsteds Plads, Weidekampsgade og Isafjordsgade.
Linje 68
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 68 kører ikke den normale rute ad Hammerichsgade – Gyldenløvesgade – Rantzausgade. Det gælder i begge retninger. Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Vesterport St., Vesterport St./Kampmannsgade, Gyldenløvesgade/Farimagsgade, Peblinge Dossering, Blågårdsgade, Griffenfeldsgade/Rantzausgade, Skyttegade, H.C. Ørstedsvej/Åboulevard, Jagtvej/Ågade, Laurids Skaus Gade og Nuuks Plads St.. Linje 68 kører i stedet ad Gammel Kongevej – H.C. Ørstedsvej – Åboulevarden. I retning mod Bella Center St. betjener bussen stoppested Jagtvej på Åboulevarden samt stoppestedet Åboulevarden på H.C. Ørstedsvej.
Linje 71
Periode: Søndag 22. juni 2025 kl.13:30 – søndag 22. juni 2025 kl.14:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 71 kører ikke den normale rute ad Frederiksberg Allé Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Gl. Kongevej/H.C. Ørstedsvej, Frederiksberg Allé/Kingosgade, Platanvej/Frederiksberg Allé, Frydendalsvej og Frederiksberg Runddel. Linje 71 kører i stedet ad Gammel Kongevej. Du kan benytte stoppesteder på den ændrede rute.
Linje 72
Periode: Søndag 22. juni 2025 kl.13:00 – søndag 22. juni 2025 kl.14:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 72 køre ikke de sidste afgange søndag 22. juni 2025.
Linje 74
Periode: Søndag 22. juni 2025 kl.13:00 – søndag 22. juni 2025 kl.14:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 74 køre ikke de sidste afgange søndag 22. juni 2025.
Linje 93N
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 93N kører ikke til Rådhuspladsen, men vil kun køre til Hovedbanegården, Frihedsstøtten Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Rådhuspladsen St.
Linje 94N
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 94N kører kun Hillerød og Vibenshus Runddel Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Universitetsparken, Nørre Campus, Rigshospitalet Syd, Sølvtorvet, Georg Brandes Plads, Parkmuseerne, Nørreport St., Teglgårdstræde og Rådhuspladsen St. Fra Hillerød kører bussen til højre ad Jagtvej fra Lyngbyvej og betjener stoppestedet Vibenshus Runddel St. for linje 14.
Linje 97N
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 97N kører ikke den normale rute ved Rådhuspladsen Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Rådhuspladsen St.. Linje 97N kører i stedet ad kun til Hovedbanegården ved Tivoli.
Linje 150S
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 150S kører kun til Vibenshus Runddel. Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Georg Brandes Plads, Parkmuseerne, Nørre Campus, Nørreport St., Rigshospitalet Syd, Sølvtorvet og Universitetsparken. Busserne vil køre til højre fra Lyngbyvej ad Jagtvej og betjene stoppestedet Vibenshus Runddel St. for linje 14.
Linje 184
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 184 kører kun til Vibenshus Runddel. Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Georg Brandes Plads, Parkmuseerne, Nørre Campus, Nørreport St., Rigshospitalet Syd, Sølvtorvet og Universitetsparken. Busserne vil køre til højre fra Lyngbyvej ad Jagtvej og betjene stoppestedet Vibenshus Runddel St. for linje 14.
Linje 185
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 185 kører kun til Vibenshus Runddel. Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Georg Brandes Plads, Parkmuseerne, Nørre Campus, Nørreport St., Rigshospitalet Syd, Sølvtorvet og Universitetsparken. Busserne vil køre til højre fra Lyngbyvej ad Jagtvej og betjene stoppestedet Vibenshus Runddel St. for linje 14.
Linje 250S
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 250S kører ikke den normale rute ad Rådhuspladsen/Gyldenløvesgade. Det gælder i begge retninger. Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Rådhuspladsen St. og Forum St. Linje 250S kører i stedet ad Gammel Kongevej og H.C. Ørstedsvej. På den omlagte rute betjenes stoppestederne Rosenørns Allé på H.C Ørstedsvej i begge retninger.
Linje 350S
Periode: Lørdag 21. juni 2025 kl.05:00 – mandag 23. juni 2025 kl.01:00
Årsag: Copenhagen Sprint (cykelløb)
Linje 350S kører kun mellem Ballerup St. og Nørrebro St. Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Nørrebros Runddel St., Elmegade, Elmegade/Nørrebrogade, Frederiksborggade/Farimagsgade og Nørreport St.


Om Copenhagen Sprint:
Det blev i december 2023 offentliggjort, at den internationale cykelunion, UCI, har tildelt Danmarks Cykle Union (DCU) løbslicens til at afholde Copenhagen Sprint i foreløbigt tre år – 2025, 2026 og 2027.
Bag cykelløbet står en national partnerkreds bestående af Københavns Kommune, Roskilde Kommune, Kulturministeriet, Erhvervsministeriet, Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen og Danmarks Cykle Union. DCU har stiftet et eventselskab, der skal forestå planlægning og afvikling af løbet.
























































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































