Regeringen vil foreslå at omlægge politiets grunduddannelse, så det bliver muligt at uddanne politibetjente på to år frem for de nuværende tre år. Det erfarer TV 2.
Forslaget, der endnu ikke er meldt officielt ud, kommer mindre end uge før Folketingets partier på onsdag mødes for at tage hul på forhandlingerne af det nuværende politiforlig, der udløber ved årsskiftet.
Claus Oxfeldt, der er formand i Politiforbundet, kan ikke bekræfte, at en ændring af politiuddannelsen er på vej, men direkte adspurgt, om det i forhandlingerne om et nyt politiforlig kunne være en idé at forkorte politiuddannelsen for at få frigjort flere midler, svarer han:
– Alt er i spil. Alle gode idéer hilses velkommen. Vi er parate til at kigge på noget utraditionelt, siger han.
Kilde: TV 2 erfarer: Regeringen vil lave en kortere politiuddannelse | Politik


























































































































































































































































































































































































































































































































