Tomme tankstationer i Storbritannien

Chaufførmangel i Storbritannien gør nu, at borgerne har færre fødevarer at vælge imellem i dagligvarebutikkerne og at mange tankstationer er løbet tør for brændstof.

Pga. covid-19 og brexit har mange østeuropæiske lastbilchauffører forladt Storbritannien, og det har medført mangel på chauffører til at køre varer og brændstof ud. Myndighederne overvejer at indsætte militæret til at køre lastbiler, ligesom man overvejer forskellige løsninger, der skal gøre det lettere at blive lastbilchauffør.