

For første gang i historien var der lørdag aften 2/3-13 5-dobbelt Jackpot i Lotto. Og den gigantiske pulje blev delt mellem to spillere, der hver vinder 26 millioner kroner.
I hvert fald to danskere ser stort på, om de i dag får penge tilbage i skat eller ej. De er nemlig blevet mangemillionærer i Lotto her til aften.
De to heldige danskere formåede at gøre, hvad Lotto-spillerne de foregående fem lørdage ikke har kunnet. De ramte alle syv vindertal ved Lotto-trækningen.
Hver vinder de 26.061.651 kroner.
Den ene heldige spiller har vundet via et PLUS abonnement , hvor man automatisk spiller med hver uge, mens den anden vinder har købt sit spil i Århus, nemlig hos:

Kvickly Åbyhøj, 8230 Åbyhøj
De to nybagte Lotto-millionærer vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil – ligesom alle andre spillere, der vinder mindst 1,5 millioner kroner.
De største gevinster i danmarkshistorien:
1. 135.177.015 – Eurojackpot – uge 43 2012 – Kiosken Herlev Sygehus, 2730 Herlev
2. 49.937.681 – Onsdags Lotto – uge 46 2012 – Boulevard Kiosken, 4760 Vordingborg
3. 43.853.592 – Joker Lørdag – uge 43 2012 – Telma, 6753 Agerbæk
4. 38.564.007 – Lotto – uge 13 2008 – Føtex, 2100 København Ø.
5. 38.482.709 – Onsdags Lotto – uge 33 2005 – Købmand Krogsgaards Kiosk, 8000 Århus C.
6. 35.875.154 – Joker – uge 11 2005 – Brørups Kiosk, 2300 Kbh. S.
7. 34.790.756 kr. – Joker – uge 15 2010 – PLUS Abonnement
8. 33.240.799 kr. – Lotto – uge 18 2008 – Center Kiosken, 8310 Tranbjerg J.
9. 32.401.766 – Onsdags Lotto – uge 1 2005 – Jørgens Hjørne, 2300 Kbh. S.
10. 32.394.239 – Lotto – uge 23 2009 – Kvickly, 8400 Ebeltoft






















































































































































































































































































































































































































































































































