Hjem-Is vil konkurrere med netsupermarkeder


kilde_detailfolk_dk
På sigt skal Hjem-Is-bilen også kunne levere forudbestilte frostvarer til danskerne, lyder ambitionen.
Når den velkendte klokke ringer, og Hjem-Is-bilen kører rundt på de danske villaveje, skal den i fremtiden være lastet med mere end is. Også andre typer af frostvarer som eksempelvis kød, frosne ærter og bær skal med rundt til danskerne, som skal kunne forudbestille varerne online, skriver Børsen.
Hjem-Is kommer hver 14. dag forbi stort set samtlige danske husstande, og med 100.000 faste kunder og en klokke, der er kendt af de fleste, har de kørende isboder et stort forspring i forhold til andre online supermarkeder.
Adm. direktør Frank Jørgensen Waller vil over for Børsen ikke sætte et konkret tidsperspektiv på planerne. I første omgang fokuserer man på at få sammenkørt Hjem-Is og Viking, der fusionerede sidste år.

hjem-is.dk