Helsingør st. afspærret


Et røveriforsøg mod 7-Eleven på Helsingør st. har medført, at området omkring Helsingør st. er afspærret. Politiet har anholdt 3 gerningsmænd, men mener at en gerningsmand stadig er i bygningen. Indtil ved 7:30-tiden var også en ansat fra en anden virksomhed til stede i bygningen, men denne person er kommet ud.
Politiet leder efter den sidste gerningsmand i bygningen. Da man mener at gerningsmanden er bevæbnet har man tilkaldt politiets aktionsstyrke til at gennemsøge den store stationsbygning.

Helsingør st., 10/2-2014 Foto: ©René Thaulov Nielsen
Helsingør st., 10/2-2014
Foto: ©René Thaulov Nielsen

Afspærringen betyder store problemer for trafikken i Helsingør:
• Kystbanen kører kun til Snekkersten. Der er indsat togbusser mellem Snekkersten og Helsingør. Kystbanen forsøger at køre i 20 min.-drift, men er ramt af forsinkelser.
• Lille Nord kører kun til Snekkersten. Der er indsat togbusser mellem Snekkersten og Helsingør.
• Hornbækbanen kører kun til Grønnehave. Der siges at være indsat togbusser mellem Grønnehave og Helsingør (men det er nu nok lige så hurtigt at gå, red.)
• Scandlines-færgerne sejler, men gående passagerer skal ud på en omvej, da de skal gå ombord sammen med bilerne.