
Fritz Schur træder tilbage som bestyrelsesformand for DONG Energy efter 9 år på posten. Det skriver b.dk
Han træder officielt tilbage ved en generalforsamling 12. marts, skriver mediet.
TV 2’s finansredaktør Ole Krohn forklarer, at det er et fornuftigt tidspunkt for Schur at meddele sin afgang:
– Han kan komme ud med en nogenlunde god historie. Var han gået for to år siden, havde det været midt i en nedtur. Nu er Dong Energy igang med en udvikling og kan de næste 5-6 år se frem til kapitalindsprøjtning.
Dong Energy står midt i en delvis privatisering og skal i 2017 børsnoteres. Det stiller store krav til en bestyrelsesformand, og den rolle opgiver Fritz Schur altså i aften:
– Fritz Schur er nu 62 år, og med en børsnotering i 2017 har man brug for en mand, der kan følge børsnoteringen helt til dørs. Derfor taler hans alder i mod, at det skulle være ham, siger Ole Krohn.
Han understreger, at der ikke er tale om en fyring fra Finansministeriets side.
Kilde: tv2.dk






















































































































































































































































































































































































































































































































