

Industrikoncernen Danfoss, der udvikler produkter til energioptimering, har underskrevet en endelig aftale om købet af det italienske firma Alfagomma. Det oplyser Danfoss i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag. Den danske koncern nævner ikke en købspris, men skriver i meddelelsen, at Alfagomma beskæftiger 4500 ansatte og har en årlig omsætning på 600 millioner euro. Det svarer til knap 4,5 milliarder kroner.
































































































































































































































































































































































































































































































