CPH: Indenrigsflyvninger flytter fra Terminal 1


Fra den 29. marts 2015 flytter indenrigsflyvninger fra Terminal 1 til Terminal 2 og 3
Siden 1969 har CPH fra Terminal 1 bundet Danmark sammen for millioner af rejsende. Nu samler man al flytrafik i Terminal 2 og 3. Både indenrigs og udenrigs.
Check-in, Security, Afgang, Ankomst og Bagage bliver samlet ét sted, uanset om du flyver til Aalborg eller Amsterdam.
Det bliver let at komme fra fly til metro, tog og taxi. Kører du i bil, kan du parkere i P5, P9, P10 og P12 til samme pris som i P1.
Skal du skifte fly fra indenrigs til udenrigs eller omvendt, bliver det fremover nemmere og hurtigere.
Får du lyst til en kop kaffe, kan du købe verdens bedste lufthavnskaffe i shopping-centret. Og du kan handle alle varer i TAX FREE-butikkerne eller bestille dem hjemmefra via taxfree.dk.

cph.dk