Weekend med Togbusser i stedet for S-tog

Skal du rejse med S-tog fra natten efter fredag den 23. september til søndag aften den 25. september? Så skal du være forberedt på, at der kører Togbusser i stedet for S-tog på flere linjer om dagen frem til søndag aften ca. kl. 18.00. Der kører ikke S-tog natten efter fredag den 23. september ca. kl. 01:30 mellem København H og Frederikssund/Høje Taastrup/Køge. Der kører ingen S-tog på S-banen fra natten efter lørdag den 24. september fra ca. kl. 01:30. Der kører ikke Togbusser om natten i stedet for S-tog.

Vær opmærksom på, at du i denne weekend måske kan komme hurtigere frem, hvis du tager fjern- og regionaltog og/eller metro. Du skal dog være forberedt på længere rejsetid end normalt, og at du ikke kan have din cykel med i Togbussen.

Ændringerne skyldes, at Banedanmark tager det nye signalsystem i brug, der vil give færre forsinkelser.

Se Rejseplanen, så du er opdateret om ændringer på lige netop din rejse og rejsetid. Vær også opmærksom på skilte og højtalerudkald på stationerne under din rejse.