Valg i Island

Lørdag 25. september 2021, stemte den islandske befolkning om, hvem der skal repræsentere dem i Altinget.

Kvindeligt overtal i islandsk parlament

For første gang i Europa sidder kvinder på over halvdelen af pladserne i Islands nye parlament. Det viser de endelige valgresultater søndag ifølge nyhedsbureauet AFP. Af de 63 pladser i Islands parlament, Altinget, har kvinder vundet 33.

Valget til Altinget lørdag resulterede i, at Islands koalitionsregering genvandt sit flertal. Det viser det endelige resultat søndag.

På grund af ændrede styrkeforhold partierne imellem er det dog usikkert, om den siddende statsminister, Katrín Jakobsdóttir, får lov at lede koalitionen. Det står heller ikke klart, om koalitionen fortsætter.