Uber-chauffører dømt for pirattaxikørsel

Danmarks DomstoleUberTaxa 4 x 35
Københavns Byret har fredag 8. juli 2016 udmeldt dommen over 6 Uber-chauffører. De 6 Uber-chauffører fik bøder på 2000-6000 kr. De er dømt for overtrædelse af taxiloven, da retten mener at der er tale om pirattaxikørsel. Der er dermed faldet dom for at Uber er ulovlig i Danmark med den nuværende taxilov, der nok trænger til en modernisering. Københavns Byret har underkendt Uber-chaufførernes påstand om at Uber-kørsel er “lovlig samkørsel”. Der venter nu ca. 40 sager mod andre Uber-chauffører, der har afventet afgørelsen på denne sag. Fem af de dømte Uber-chauffører har anket dommen, så sagerne kan komme til at vente noget tid endnu til der falder en endelig afgørelse.
Taxichaufførerne og LO glæder sig over byrettens afgørelse, og mener at Uber øjeblikkeligt skal indstille virksomheden. Det gør Uber ikke før alle muligheder er udtømte ved domstolene, hvor fem af sagerne nu skal for landsretten.