Togdriften lukkes ned


Banedanmark meddeler at al togtrafik lukkes ned hen over eftermiddagen.
Det sker efter denne plan:
Landstrafikken/IC og IC-Lyn:
Fra Vest- mod Østdanmark lukkes kl. 14.00. Sidste tog er det, der har afgang senest kl. 14.00 fra udgangsstationen. Disse tog kører til endestationen.
Fra Øst- mod Vestdanmmark køres der efter kl.14.00 så langt, det er muligt. Det vil sige, at det grundet stormen ikke kan garanteres, at toget kan nå endestation.
Fjernbanen/regionaltog:
Regionaltog indstilles i Jylland fra klokken 14, således at sidste tog er dem, der har afgang klokken 14 fra udgangsstationen. Disse tog kører til endestationen.
Regionaltog indstilles på Fyn, Grenåbanen og Odderbanen fra klokken 16.00, således at sidste tog er dem, der har afgang klokken 16.00 fra udgangsstationen. Disse tog kører til endestationen.
Regionaltog indstilles på Sjælland fra klokken 18.00, således at sidste tog er dem, der har afgang klokken 18.00 fra udgangsstationen. Disse tog kører til endestationen.
S-tog:
Alle linjer indstilles fra klokken 18.00. Sidste tog er dem, der har afgang senest kl. 18.00 fra udgangsstationen. Disse tog kører til endestationen.

banedanmark.dk

dsb.dk