To af tre postbutikker skæres ned


kilde_retailnews
Post Danmark fjerner service fra de fleste postbutikker rundt i landet

Først lukkede Post Danmark langt de fleste af landets posthuse og lovede, at kunderne i stedet kunne få en udvidet service i postbutikken i den lokale brugs eller hos købmanden, hvor åbningstiden er længere. Det skriver Dansk Handelsblad.
Nu er tiden kommet til også at drosle ned på den service, kunderne kan få i en postbutik.
Mens der ved årsskiftet var omkring 550 postbutikker med fuld service, vil der i slutningen af 2014 kun være mellem 180 og 200, hvorfra kunderne kan sende et anbefalet brev, et værdibrev eller en pakke til udlandet eller betale et giro-kort. Derudover vil der være op mod 600 detailhandlende, der kan sælge frimærker, udlevere rekommanderede breve og modtage og afsende pakker indenfor landets grænser. Mange steder fjerner Post Danmark postdisken.

Kilde: RetailNews