⬅️Theresa Scavenius bandlyst fra Alternativets folketingsgruppe


Opdatering torsdag 21. september 2023: Therese Scavenius meddeler at hun har meldt sig ud af Alternativet, og fortsætter som løsgænger i Folketinget.

Det fremgår i et medlemsbrev fra folketingsgruppen og hovedbestyrelsen, som er blevet udgivet søndag.

Her fremgår det også, at klimaordføreren vil få frataget alle sine poster.

– Vi har løbende talt om dette, og afprøvet forskellige former for krisemøder og mægling, men Theresa har ikke udvist villighed til at ændre adfærd – heller ikke efter, hovedbestyrelsen gik ind i sagen. Her valgte hun endda at afbryde mæglingsprocessen.

– Derfor ser vi os nødsaget til at tage samtlige af hendes poster fra hende og hendes mulighed for at være en del af folketingsgruppe, står der i brevet.

Brevet er underskrevet af hovedbestyrelsens formand, Trine Aslaug Hansen, og partiets forperson, Franciska Rosenkilde.