Telia bløder: 7000 mobilkunder er flygtet

Telia
Kilde: TV2
Kunderne flygter fra Telia i Danmark, og telegiganten nedskriver for flere milliarder kroner.
Kunderne flygter fra mobilselskabet Telia Danmark.
Det viser et blodrødt regnskab for tredje kvartal med nedskrivninger på flere milliarder kroner her til morgen.
Hele 7000 mobilkunder har sagt farvel og tak til telegiganten fra Sverige, og det samme har 3000 bredbåndskunder.
Samtidig daler indtjeningen i Telia Danmark også.
I samme kvartal sidste år lå driftsindtjeningen i Telia Danmark på 161 millioner kroner, mens samme tal er dalet til 151 millioner kroner nu.
Milliard-nedskrivning
Hele Telia-koncernen nedskriver desuden for 10 milliarder kroner.
Det kommer dog som forventet.
Nedskrivningerne skyldes en sag i Uzbekistand, hvor Telia er blevet blandet ind i en korruptionssag. Selskabet bliver derfor i øjeblikket undersøgt af myndighederne i Holland og USA og kan forvente at skulle betale 9,4 milliarder kroner for et forlig.
Telia har medregnet udgifterne til korruptionssagen i dette regnskab, og det er netop derfor, at der nedskrives for 10 milliarder kroner.

telia.dk