Sundhedsstyrelsens råd til nytårsaften

Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med nytårsaften udarbejdet en række gode råd:

  • Vær så få som muligt og aldrig mere end 10 personer til nytår, inkl. dig og din husstand, uanset hvor stor din bolig er.
  • Invitér kun personer fra din omgangskreds af 10 personer, du plejer at se ofte.
  • Bliv hjemme, hvis du har symptomer, er testet positiv eller er nær kontakt.
  • Hold dig til dit eget nytårsselskab hele aftenen, også hvis I går udendørs.
  • Undgå steder, hvor mange mennesker typisk går hen nytårsaften.
  • Find alternative måder at ønske godt nytår til dine naboer, hils f.eks. over hækken, på hver sin altan eller over telefonen.
  • Aflys fælles fyrværkeriarrangementer eller -opvisninger, hvor flere mennesker fra nabolaget samles samme sted.
  • Lav aftaler for virtuelle nytårshilsner med venner og familie, som du gerne ville have fejret nytåret med.
  • Uden for private boliger og haver i tilknytning hertil gælder forsamlingsforbuddet på 10 personer.