SPAR åbnet i indre København

Spar

Fra torsdag 25. februar 2021 kan københavnerne gøre deres indkøb i et spritnyt og topmoderne SPAR supermarked beliggende på St. Kongensgade 100 tæt på Kongens Nytorv, Marmorkirken og Nyboder.

I den nye butik vil kunderne opleve en butik med et udvidet convenience sortiment tilpasset til lige netop de kunder, som befinder sig i området omkring den pulserende gade. Sortimentet har et internationalt præg med et stort udvalg af bæredygtige og vegetariske produkter under det internationalt inspirerede koncept, SPAR Natural.

Samtidig vil der være et bredt udvalg af kvalitetsvarer sammensat af købmand Jesper Laursen. Kunderne kan dermed træde ind i en opgraderet og topmoderne version af SPAR, som stadig har den lokale nærhed som topprioritet.

– Vores kunder kan se frem til et moderne, lyst og indbydende supermarked med et stort og lokaltilpasset sortiment af dagligvarer. Jeg ved, at købmanden har arbejdet sammen med sit team for at sammensætte et spændende sortiment frem mod åbningsdagen, og vi glæder os til løbende at udvikle butikken og sortimentet sammen med kunderne, siger konstitueret kædedirektør Kim Scheuer Nielsen.

Med åbningen i St. Kongensgade åbner SPAR sin femte butik i københavnsområdet, senest åbnede SPAR på Teglholmen i august 2019.

Vi skal hilse på alle

Den helt rigtige købmand er fundet, og Jesper Laursen ser det som sin fornemmeste opgave at hilse på alle sine kunder, og få deres input til supermarkedets sortiment.

– Vi skal hilse på alle, så de føler sig hjemme og velkomne i deres lokale SPAR. Jeg har allerede hilst på en del lokale borgere, når de går forbi på gaden, og tilbagemeldingen lyder, at de glæder sig meget til et mere lokalt forankret supermarked i området, siger købmand Jesper Laursen.

Flere supermarkeder på vej

SPAR påbegyndte en omfattende opgradering af kæden i 2019, som har vist sig at være en succes. SPAR Teglholmen i København var det første supermarked, der blev bygget med SPAR Internationals koncept som inspiration, og snart åbner SPAR på Frederiksberg, hvor man også vil tilbyde kunderne et udvidet convenience-område med fokus på to-go, en velassorteret frugt og grønt afdeling, friskpresset juice og det internationale SPAR-koncept SPAR Natural, som samler økologi, veganske, vegetariske og glutenfrie produkter under én fane. Med andre ord: en SPAR til alles behov.