![]()



Efter en kølig afslutning på maj måned, så tyder nu alt nu på, at vi i den kommende uge kan se frem til sommerligt vejr – og måske endda også årets første rigtige sommerdag. Vi skal lige et par dage ind i juni måned, før et højtryk opbygges over Mellemeuropa – og det vil langsomt stabilisere vejret fra onsdag. Torsdag og Grundlovsdag vil højtrykket bevæge sig mod øst – og varmere luft strømmer frem mod Danmark fra sydøst – og senere syd. Det giver os gradvist stigende temperaturer – til over 20 grader. Lørdag ventes den varme luft at pumpe op mod os direkte fra Sydeuropa – men fronter fra vest presser på.
Kilde: Sommervejr i sigte: Så varmt bliver det i næste uge | TV 2 Vejret























































































































































































































































































































































































































































































































