

Partilederen for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, er død.
Søren Pape Poulsen er død i en alder af 52 år efter en hjerneblødning, skriver partiet på deres hjemmeside.
– Det er med sorg, at jeg må skrive til jer, at vores formand, Søren Pape Poulsen, i dag kl. 13.13 er afgået ved døden, skriver Søren Vandsø, der er generalsekretær i partiet.
Partiet skriver på deres hjemmeside, at Søren Pape under partiets hovedbestyrelsesmøde i Vejen i går blev ramt af en blødning i hjernen. Han blev kørt til Odense Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde.
Opdatering mandag 04-03-2024:
Søren Pape Poulsen bisættes fra Viborg Domkirke lørdag 9. marts 2024 kl.11:00.
Opdatering tirsdag 05-03-2024:
Der vil være adgang for offentligheden til Søren Pape Poulsens bisættelse. Det er dog ikke sikkert, at der er plads til alle de mennesker, der ønsker at deltage.
Opdatering fredag 08-03-2024:
Da der ventes stor tilstrømning til Søren Papes bisættelse vil der være parkeringsrestriktioner omkring Viborg Domkirke. Biler, der ikke er flyttet af ejerne, sørger politiet for at få flyttet. Politiet vil desuden indføre adgangskontrol for deltagerne i bisættelsen. Deltagere opfordres til at komme i god tid, så de kan nå at parkere og komme gennem adgangskontrollen.






















































































































































































































































































































































































































































































































