S-tog
På grund af det kraftige regnvejr er der oversvømmelser flere steder på banen, så der er store ændringer på linje A, B og C.
Der kører ingen S-tog mellem Østerport og Hellerup/Dyssegård.
Mellem Østerport og Hellerup samt mellem Ryparken og Dyssegård kører der Togbusser.
- Linje A kører mellem Køge og Østerport og igen mellem Dyssegård og Farum hvert 20. minut.
- Linje B kører mellem Høje Taastrup og Østerport og igen mellem Hellerup og Hillerød. Mellem Østerport og Høje Taastrup kan linje B desværre ikke helt følge køreplanen.
- Linje C kører mellem Frederikssund og Valby hvert 20. minut.
- Linje F kører, som planlagt, mellem Ny Ellebjerg og Klampenborg. Du kan skifte til linje F på Danshøj, Flintholm, Ny Ellebjerg, Ryparken og Hellerup.
Vi har i øjeblikket problemer med at vise linje B mellem Østerport og Høje Taastrup i vores skilte på stationerne.
Der kører ingen Øresundstog mellem København H og Hellerup på grund af uvejret.
Metroen kører ikke mellem Nørreport og Vestamager.
Vi henviser til Movia´s busser. Mellem Østerport og Hellerup er det muligt at tage bus 1A.
Veterantog: Vestsjællands Veterantog skal søndag køre “Rundt om husene”. Det er muligt, at man må aflyse helt eller delvist, hvis signalerne i det centrale København ikke kommer til at fungere.
København Politi gør opmærksom på, at der i nat har været meget kraftig regn i Københavnsområdet. Med baggrund i tidligere erfaringer, skal folk være opmærksom på, at der kan være vand i kældre og andre lavtliggende bygninger og områder.

Foto: ©René Thaulov Nielsen
Det drejer sig blandt andet om områderne:
• Ryvangs Alle/Tuborgvej
• Helsingørmotorvejen ved Rygang Station/spærret i begge retninger
• Lersø Park Alle/Rovsinggade
• Hillerødgade/Bispeengbuen
• Gasværksvej/Istedgade/Vesterbrogade
• Njalsgade
• Store Kongensgade og Bredgade.
Så hvis man har kældre eller bygninger i disse områder eller andre lavtliggende områder, bør man undersøge, om der er sket skader på grund af regnen.
Københavns Politi meddeler: “På grund af den kraftige regn, er flere kloakdæksler presset op. Så vær opmærksom og kør forsigtigt i trafikken”.






















































































































































































































































































































































































































































































































