
Foto: ©René Thaulov Nielsen
I hele Storebededagsferien kører veterantoget igen med damptog hele vejen rundt om husene i København.
Turen går fra Hovedbanegården med første stop på Østerport, forbi havnen med Oslobådene, videre ad en gammel banestrækning, som sjældent anvendes, mod Nørrebro, hvor toget standser.
Damptoget kører videre ad Ringbanen uden stop til Hovedbanegården forbi Grønttorvet, Sydhavnen og den gule kommandopost – kendt fra Olsenbande-filmen.
Togets vogne er med åbne endeperroner, hvorfra man kan indsnuse forårsluften og kulrøgen fra lokomotivet. En helt anden oplevelse end en tur med S-toget.
Rejsen tager ca. 60 minutter og er en fin tur for familier med mindre børn eller en romantisk udflugt for kæresteparret.
Der er fem rundture pr. dag fredag, lørdag og søndag. Prisen er 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn mellem 3 og 12 år. Kontant betaling foretrækkes. Billetter købes på toget.
Barne- og klapvogne kan medbringes gratis.
Veterantoget fremføres med damplokomotiv. I tilfælde af tekniske problemer, fremføres toget med veteran diesellokomotiv.
Læs mere og find køreplanen på























































































































































































































































































































































































































































































































