

Prins Christian, søn af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, fyldte 18 år den 15. oktober 2023, og er dermed myndig. Prins Christian er kronprinsparrets ældste søn, og står til at blive konge af Danmark efter sin far – forhåbenligt om rigtigt mange år.
Prins Christian trådte frem på balkonen på Amalienborg Slotsplads kl.12, hvor mange danskere var mødt op for at ønske ham tillykke med fødselsdagen. Søndagaften havde Dronning Margrethe inviteret til gallataffel på Christiansborg Slot, hvor der var inviteret to 18-årige fra hver af Danmarks 98 kommuner samt to fra Færøerne og to fra Grønland. Desuden deltog bl.a. unge kongelige fra Sverige, Norge, Belgien og Holland.
Tillykke med fødselsdagen til Prins Christian.
Fra 2023 er 15. oktober blevet en officiel flagdag pga. Prins Christians 18 års fødselsdag. Fremover flages der altså også 15. oktober fra offentlige bygninger.






















































































































































































































































































































































































































































































































