Postnord Danmark Rundt

Postnord Danmark Rundt

PostNord Danmark Rundt 2018
etapeoversigt med start- og opløbstider

Postnord Danmark Rundt køres i perioden 1.- 5. august 2018.

Onsdag den 1. august | 1. etape: Aalborg – Aalborg 218,4 km

Start på Gammeltorv ved Budolfi Kirke.
Underholdning fra kl. 9.45. Præsentation og indskrivning kl. 10.15 og Masterstart kl. 11.50.
Rute: Aalborg – Vrå – Løkken – Pandrup – Brovst – Løgstør – Vindblæs – Veggerby – Nibe – Øster Hornum – Guldbæk – Svenstrup – Aalborg. Der afsluttes med 3 omgange á 7,4 km. Forventet ankomst til rundstrækning i Aalborg kl. 16.45.
Opløb på Skydebanevej kl. 17.20.

Torsdag den 2. august | 2. etape: Viborg – Vejle 174,2 km

Start på Domkirkepladsen foran Viborg Domkirke.
Underholdning fra kl. 11.15. Indskrivning fra kl. 11.45 og Masterstart kl. 12.45.
Rute: Viborg – Dollerup Bakker – Kjellerup – Silkeborg – Svejbæk – Ry -Yding Skovhøj – Lund – Uldum – Grejsdalen – Gl. Kongevej – Hopballe – Skibet – Vejle. Der afsluttes med 3 omgange á 5,7 km. Forventet ankomst til rundstrækning kl. 16.45.
Opløb på Koldingvej i Vejle kl. 17.20.

Fredag den 3. august | 3. etape: Næstved – Vordingborg 178,4 km

Start på Bredstræde P-plads i Næstved.
Underholdning fra kl. 11.25. Indskrivning fra kl. 11.55 og Masterstart kl. 12.55.
Rute: Næstved – Vester Egesborg – Mogenstrup – Everdrup – Præstø – Jungshoved – Kalvehave – Stege – Møns Klint – Tøvelde – Kalvehave – Langebæk – Nyråd – Vordingborg. Der afsluttes med 3 omgange á 4,5 km. Forventet ankomst til rundstrækning kl. 16.45.
Opløb på Færgegaardsvej i Vordingborg ved Gåsetårnet kl. 17.20.

Lørdag den 4. august | 4. etape: Nykøbing Falster 19,1 km enkeltstart

Første rytter sendes af sted ca. kl. 15.00 fra Skovalléen ud for stadion. Sidste rytter starter kl. 17.07.
Første rytter er i mål ca. kl. 15.25. Sidste rytter krydser målstregen mål ca. kl. 17.30 på Skovalléen ud for stadion.
Rute: Nykøbing Falster (Skovalléen) – Rute 271, Stubbekøbingvej – Nørre Ørslev – Sdr. Kirkeby – Sdr. Vedby – Kristiansmindegaardene.

Søndag den 5. august | 5. etape: Faxe – Frederiksberg 199,1 km

Start på Vinkældertorvet i Faxe.
Underholdning fra kl. 10.15. Indskrivning fra kl. 10.45 og Masterstart kl. 11.45.
Rute: Faxe – Kongsted – Kobanke – Faxe Ladeplads – Rødvig – Stevns Klint – St. Heddinge – Hårlev – Vallø Slot – Køge – Jersie – Greve landsby – Ishøj – Vallensbæk – Brøndby- Frederiksberg. Der afsluttes med 10 omgange á 6,75 km. Første målpassage på Frederiksberg Allé kl. ca. 14.45. Forventet opløb ca. kl. 16.25.
Opløb på Frederiksberg Allé kl. 16.25.

Samlet distance i PostNord Danmark Rundt 2018: 789,2 km