

Pernille Vermund, der var en af initiativtagerne til partiet “Nye Borgerlige” melder sig ind i Liberal Alliance. Pernillle Vermund er derfor ikke længere løsgænger i Folketinget, men indgår i Liberal Alliances folketingsgruppe. Pernille Vermund vil også stille op til næste folketingsvalg for Liberal Alliance.
Pernille Vermund meldte sig for ca. en uge siden ud af Nye Borgerlige, og indstillede til hovedbestyrelsen at partiet blev opløst. Hovedbestyrelsen valgte enstemmigt at følge indstillingen. Et mindre antal medlemmer af Nye Borgerlige håber at kunne fortsætte partiet under en ny formand. Der skulle p.t. være tre formandskandidater, hvor den mest kendte er Martin Henriksen, der tidligere forsøgte at blive formand for Dansk Folkeparti. Martin Henriksen meldte sig ind i Nye Borgerlige i sommeren 2023 og blev partiets spidskandidat til EU-parlamentsvalget, 9. juni 2024.






















































































































































































































































































































































































































































































































