Nyt milliardunderskud i Dong Energy


Pengene fosser fortsat ud af det statsejede energiselskab Dong Energy.
Det viser regnskabet for 2013.
Selskabet tabte i løbet af de forgangne 12 måneder 993 mio. kr. efter skat, og dermed måtte topchef Henrik Poulsen for anden gang i træk afslutte et år med et stort underskud.

Udviklingen er vendt
Det hører dog med til historien, at bundlinjen er forbedret ganske kraftigt fra 2012, der bød på et minus på hele 4.021 mio. kr.
I den øverste ledelse føler man sig da også overbevist om, at de største økonomiske problemer hører fortiden til.
“Udviklingen i Dong Energys regnskab for 2013 er tilfredsstillende og er dermed vendt efter et udfordrende 2012,” siger Henrik Poulsen.

Læs mere på epn.dk

dongenergy.dk