Nye coronatiltag

Regeringen

På et pressemøde onsdag 16. december 2020 kl.18 har statsminister Mette Frederiksen, Soc.dem., præsenteret nye coronatiltag.

Coronarestriktionerne er 29/12-2020 forlænget så de gælder til og med søndag 17. januar 2021.

  • Shoppingcentre/storcentre og byggemarkeder og andre udvalgsbutikker på over 5000 kvm. skal holde lukket fra torsdag 17. december 2020 – 3. januar 2021. Det vil altså IKKE være muligt at købe julegaverne i et shoppingcenter fra torsdag 17. december 2020, men det er muligt at handle i butikkerne i gågader og handelsgader frem til jul. Husk at holde afstand, bruge håndsprit og at bruge mundbind eller visir i butikkerne. Da centrene er lukket vil der være ekstra mange kunder i de øvrige butikker. KØB IND ALENE!
  • Liberale erhverv, f.eks. frisører, massører, tatovører, skal holde lukket fra mandag 21. december 2020 – 3. januar 2021.
  • Alle skoleelever sendes hjem fra mandag 21. december 2020 – søndag 3. januar 2021.
  • Alle øvrige butikker, bortset fra fødevarebutikker, supermarkeder og apoteker, holder lukket fra juledag, fredag 25. december 2020 – 3. januar 2021. I praksis vil de fleste butikker jo lukke onsdag 23. december 2020, da lukkeloven gør at de har lukket juleaftensdag 24. december 2020.
  • Juleaften, torsdag 24. december 2020 opfordres fortsat til at man ikke holder jul mere end 10 personer.
  • Myndighederne vil i starten af næste uge komme med anbefalinger for nytårsaften, torsdag 31. december 2020.
  • Pakkeshops må udlevere forudbestilte og forudbetalte pakker, der er bestilt via e-handel, herunder fyrværkeri.

Visse “eksperters” forslag om at lukke Danmark ved Storebælt omkring jul – eller at lave coronatest ved Storebæltsbroen – bliver IKKE til noget. Sundhedsministeren meddeler at smittetrykket er så højt over hele landet, at det ikke vil hjælpe noget.