Nørrebro Posthus flyttet…


Nørrebro Posthus på Jagtvej 64-66 er flyttet til midlertidige lokaler på Jagtvej 68. Det er faktisk de lokaler, som posthuset lå i, indtil man flyttede til den dengang nybyggede bygning på Jagtvej 64-66 (hjørnet af Fensmarkgade). Dengang brugte Posten hele bygningen, men til sidst var det kun posthuset i stueetagen, der blev benyttet af Post Danmark. En del funktioner er blevet centraliseret, så der foregår ikke længere sortering og omdeling af breve fra Nørrebro Posthus. Omdelingen af breve på Nørrebro sker i dag fra Østerbro Posthus ved Trianglen.
Bygningen på hjørnet af Fensmarkgade, som Post Danmark, nu har forladt rummer en lægeklinik på 2. sal, mens 1. sal er til leje. I stueetagen går man nu i gang med at lave en KIWI minipris-discountbutik.
Posthuset på Jagtvej 64-68 havde sidste åbningsdag tirsdag 13. august 2013, og første (gen)åbningsdag på Jagtvej 68 var onsdag 14. august 2013. Så vidt vides erstattes det midlertidige posthus af en postbutik i KIWI minipris-butikken, når den åbner.
Døgnposten findes stadig i Fensmarkgade bag det tidligere posthus, mens Danske Banks hæveautomat er fjernet.

postdanmark.dk