


Københavns kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld, Alternativet, har onsdag 17/10-2018 (sent på aftenen) meddelt på sin facebook side, at han med øjeblikkelig virkning trækker sig som borgmester. Niko Grünfeld fortsætter i borgerrepræsentationen, men der skal nu findes en ny borgmester.
Niko Grünfeld har været udsat for kritik, fordi han brugte 130.000 kr. på nye møbler til sit borgmesterkontor. Desuden er det kommet frem, at der var rod med det CV han havde offentliggjort. Niko Grünfeld begrunder sin tilbagetrækning med hensynet til sin familie
Medlemmerne af Alternativet i København skal nu finde en ny kultur- og fritidsborgmester blandt tre kandidater i gruppen. Afstemningen finder sted søndag 28/10-2018.























































































































































































































































































































































































































































































































