Mols-Linien opruster med ny hurtigfærge fra 2017

Mols-Linien

Mols-Linien KatExpress 2
Pressefoto fra KatExpress 2
Det danske rederi Mols-Linien har bestilt en ny hurtigfærge, som skal fragte biler og passagerer mellem Aarhus og Odden samt mellem Ebeltoft og Odden fra 2017.

Færgen bliver bygget af et australsk værft og herefter lejet af Mols-Linien i en 12-årig periode. Den nybyggede færge får navnet KatExpress 3, oplyser Mols-Linien i en meddelelse til fondsbørsen.

– Den nye hurtigfærge kan tage op til 1000 passagerer og 417 personbiler. I lighed med KatExpress 1 og KatExpress 2 kan den nye hurtigfærge også medtage lastbiler, campingvogne, motorcykler og lignende, lyder det.

Tredje færge på fire år

Den nye hurtigfærge leveres fra værftet den 31. marts 2017 og forventes i drift i slutningen af maj 2017.

Ifølge rederiet er KatExpress 3 den tredje færge, som Mols-Linien indsætter over en periode på fire år.

Aftalen er indgået med det australske værft Incat Tasmania Pty. Ltd. med hovedkvarter i Hobart på Tasmanien.

Kilde: Mols-Linien opruster med ny hurtigfærge fra 2017

mols-linien.dk