Listeria-udbrud får konsekvenser: Fødevarechef fjernes


kilde_tv2news
Fødevarestyrelsens håndtering af Listeria-udbruddet får nu “personalemæssige konsekevnser” skriver Fødevarestyrelsen i en redegørelse om forløbet.

– Sagens alvorlige karakter har givet anledning til personalemæssige konsekvenser i Fødevarestyrelsen, skriver Styrelsen i redegørelsen, hvor dele af Fødevarestyrelsens faglige håndtering af Listeria-udbruddet bliver skarpt kritiseret.

Ifølge en pressemeddelelse fra Fødevareminister Dan Jørgensen, har fødevarestyrelsen “frataget beredskabschefen sit ansvarsområde”. Derudover får handlingsforløbet og udbruddets alvorlige omfang følgende. konsekvenser: 1) Myndighedernes kontrolindsats på listeriaområdet skærpes og 2) der iværksættes en kritisk gennemgang af listeriaindsatsen

I redegørelsen kritiseres styrelsens håndtering skarpt.

– Det er endvidere ledelsens vurdering at den forkerte faglige beslutning kunne have været undgået, hvis udbruddets ekstraordinære karakter havde været anerkendt, og at der derefter var blevet informeret om udbruddet til Fødevarestyrelsens medlemmer af styregruppen for DCUG, jf. beredskabsplanen for Den Centrale Udbrudsgruppe, og til Fødevarestyrelsens øverste ledelse. Denne orientering sker imidlertid først den 8. august 2014, hvilket ikke har været tilfredsstillende, hedder det blandt andet i redegørelsen.

Fødevareminister Dan Jørgensen erklærer sig tilfreds med Fødevarestyrelsens redegørelse, men er klar til at se på muligheder for forbedringer, hvor Fødevarestyrelsen i redegørelsen også peger på konkrete tiltag.

– Danmark har et meget højt og anerkendt niveau for fødevaresikkerhed og et effektivt overvågningssystem, men når vi oplever et så alvorligt udbrud, bliver vi også nødt til at se på om vi kan gøre det endnu bedre, siger Dan Jørgensen.

– Jeg er meget tilfreds med Fødevarestyrelsens tilbagetrækning af produkterne fra Jørn A. Rullepølser er forløbet effektivt og professionelt og at forbrugerne nu kan være trygge. Men jeg er også parat til at se på alle forbedringsmuligheder.”