Lars Løkke Rasmussen Billede fra Lars Løkke Rasmussens facebook-side.

Lars Løkke Rasmussen forlader Venstre

Venstre
Kilde: tv2.dk

Lars Løkke Rasmussen melder sig ud af partiet Venstre.

Det skriver han på Facebook fredag aften på årets første dag.

– Det har ikke været en let beslutning, men den er modnet over tid – og de seneste dage er jeg blevet sikker i min sag, skriver den tidligere partifomand og statsminister.

Årsagen er ifølge Lars Løkke Rasmussen, at det ikke i Venstre er eller kan lykkedes ham at indfri drømmen om et samarbejde hen over midten i dansk politik. Noget, som han appellerede til allerede i sidste valgkamp, skriver han:

– For at blive frigjort af højrefløjens ultimative krav. Og med et ønske om at frisætte den reformvillige del af den socialdemokratiske bevægelse fra venstrefløjens jerngreb. Så der kunne laves politik med appel til den brede befolkning – i by og land, på kontorer og i produktionshaller, unge og gamle, generationsfæstede og nytilkomne, skriver han.

Lars Løkke Rasmussen forbliver som løsgænger i Folketinget, slår han fast i opdateringen.