Landsdækkende boykot af Just Eat under opsejling


kilde_detailfolk_dk
Hundredvis af danske pizzeriaer er ved at organisere en samlet boykot af madportalen Just Eat på grund af utilfredshed med nye aftalevilkår.
En boykot af Just Eat fra hundredvis af pizzeriaer kan være på vej, skriver Børsen.
Avisen har talt med Kemal Yalcin, der er initiativtager og formand for en ny forening, der udspringer af Facebook-gruppen “Boykot JUST EAT!!!” med mere end 1700 medlemmer. Foreningen har endnu ikke fået et officielt navn, men til det første møde i sidste uge var 300 fastfood-forretninger repræsenteret og klar til et boykot, siger Kemal Yalcin til avisen.
Fastfood-butikkerne er utilfredse med, at Just Eat, der har aftaler med flere end 2000 pizzariaer og restauranter i Danmark, for tre uger siden lancerede nye aftalevilkår, som skulle gøre det svært for butikkerne at tjene penge.
Børsen har forsøgt at få en kommentar fra Just Eat.

justeat.dk