Københavns Kommune vil annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering

Københavns Kommune agter at annullere politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddiques bopælsregistrering i kommunen.

Det har kommunen oplyst til Sikandar Siddique torsdag i en såkaldt agterskrivelse, oplyser Kultur- og Fritidsforvaltningen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Siddique blev ved kommunalvalget valgt til Borgerrepræsentationen. Men her kan han kun sidde, hvis han også bor i kommunen.

Sikandar Siddique har fået fire uger til at gøre indsigelse og afgørelsen er derfor ikke endelig.