Kæmpe underskud: Eurovision blev tre gange dyrere end planlagt


kilde_tv2finans
Wonderful Copenhagen har mandag offentliggjort regnskab for projektselskabet bag afholdensen Melodi Grand Prix’et. Det viser, at showet blev tre gange dyrere end planlagt.
– Projektet blev betydeligt mere omkostningskrævende end oprindeligt vurderet og budgetteret. Projektselskabets omkostninger (foruden billetafslutningsposten, jf. bilag I) endte på 112,1 mio. kr. mod budgetteret 34,65 mio. kroner, skriver selskabet i opgørelsen.
Det var opbygningen og dr-iften af de gamle B&W-haller, der husede showet, der fik budgettet til at vælte, lyder det.
– Udgifterne til den midlertidige arena endte med at udgøre 91,3 mio. kr. mod oprindeligt budgetteret 18,4 mio. kr. Det skyldtes, kort sagt, at klargøringen af hallerne udviklede sig til et særdeles kompliceret og tidspresset byggeprojekt, skriver Wonderful Copenhagen.
– 94 procent af budgetoverskridelsen kan henføres til forøgede udgifter ifm. etablering og drift af den midlertidige arena i B&W-Hallerne, lyder det.
Budgetoverskridelsen udløser en ekstraregning til Region Hovedstaden på i omegnen af 46 millioner kroner.
Det erfarer TV 2 Finans.
Samlet set kostede Melodi Grand Prix’et kostet Wonderful Copenhagen 112 millioner kroner. I alt lyder underskuddet på 58 millioner kroner.
De 12 millioner skal Wonderful Copenhagen selv dække.
– Det var et pænt og flot show, men det har altså udløst en ekstraregning til skatteyderne, siger TV 2’s finanskommentator, Ole Krohn.
– Det skyldes dårlig byggestyring. Blandt andet måtte man fjerne en del søjler i forbindelse med afholdelsen af Melodi Grand Prix’et, tilføjer han.
Budgettet holdt ikke, og det får konsekvenser for de næste års offentlige tilskud til Wonderful Copenhagen, lyder det.
– Pengene skal hentes ved, at man skærer i tilskuddet til Wonderful Copenhagen de kommende år, siger Ole Krohn.

Her er pengene blevet brugt:
Wonderful Copenhagen har mandag løftet sløret for årets regnskaber. De viser, at selskabet bag Eurovision 2014, der blev afholdt i København, endte overskride budgettet med mange millioner.
Ifølge Wonderful Copenhagen var det hovedsageligt ombygningerne af de store B&W-haller, der fik budgettet til at vælte.
1. Omdannelsen af B&W-­Hallerne som viste sig mere omfattende og kompliceret end oprindeligt vurderet.
2. Ny placering af scenen midt i projektet medførte etableringen af en 13.000m2 stor teltby med alle tilhørende faciliteter (vand, varme, kloak, WiFi, etc.). Hertil kom byggesagsgebyr. %uF0B7
3. Forsinkelser i byggeprojektet gjorde, at DR flyttede ind i hallerne, mens de var en byggeplads. Det medførte omkostninger til ekstra rengøring og opvarmning.
4. Anvendelsen af frivillige blev begrænset af fagforeninger og myndigheder. Det medførte udgifter til organiseret og professionel arbejdskraft.
Kilde: Wonderful Copenhagen