Kabeltyverier kostede DSB 4,6 mio. kroner


kilde_tv2nyhederne
Tyverier af kobberkabler har ikke bare gjort livet surt for tusinder af togrejsende. DSB kan også notere ekstraordinære udgifter. En stribe tyverier af kabler i januar 2015 koster cirka 4,6 millioner kroner, oplyser selskabet i en pressemeddelelse onsdag. DSB har måttet leje busser til at få passagererne frem, og denne post løber alene op i cirka 1,6 millioner kroner. Dertil kommer et tab på cirka tre millioner kroner, fordi folk simpelt hen opgav at tage turen med S-toget.