Jyske Bank indfører en lang række helt nye gebyrer og hæver satserne på en række eksisterende gebyrer.
De nye gebyrer, som både rammer erhvervs- og privatkunder, fremgår af en helsidesannonce i mandagens udgave af Dagbladet Børsen.
Ifølge Jyske Bank justerer man priserne for at følge med markedet. Boligejerne hos Jyske Bank kan eksempelvist se frem til højere gebyrer i forbindelse med ekspedering af lån.
Blandt andet kommer bevillingsomkostningerne til et Jyske Bank-boliglån per 1. oktober til at stige til 6500 kroner fra 5000 kroner, svarende til en prisstigning på 30 procent.
Kilde: Jyske Bank opfinder stribe af nye gebyrer – og sætter priserne op | Nyheder

























































































































































































































































































































































































































































































































