


ISS tilbyder en række forskellige serviceydelser inden for blandt andet blandt andet rengøring.
ISS vil sælge aktiviteter i 13 lande og dermed reducere sin forretning med 100.000 ansatte og halvdelen af sine kunder.
Det oplyser rengøringskoncernen i en pressemeddelelse.
Omkring 12 procent af ISS-koncernen målt på omsætning skal dermed sælges fra, meddeler selskabet.
Halvdelen af kunderne ryger
Frasalget betyder også, at ISS vinker farvel til omkring halvdelen af den globale koncerns kunder. Det er et fald fra 125.300 til omkring 62.700.
Også hver femte af ISS-koncernens 490.000 ansatte kommer til at få ny arbejdsgiver, hvis frasalget lykkes. Der er i dag 490.000 ansatte. Det tal vil falde til 390.000.
De 13 lande er i Asien, Sydamerika, Østeuropa og Mellemøsten.
25 procent af indtjeningen fra frasalget skal gå til koncernens aktionærer.
Reduceret driftsresultat
I november i år udsendte servicegiganten et regnskab, der viste, at ISS omsatte for 58,7 milliarder kroner i årets første ni måneder. Det var et lille fald sammenlignet med samme periode sidste år, hvor omsætningen lød på 59,2 milliarder kroner.
Men resultaterne er gået tilbage over en bred kam presset af skift i kontrakter og ekstraordinære forhold.
Driftsresultatet faldt således faldet med 300 millioner kroner til 2,9 milliarder kroner.
ISS blev grundlagt i København i 1901, og firmaet tilbyder en række forskellige serviceydelser inden for blandt andet rengøring, ejendomsservice og catering.























































































































































































































































































































































































































































































































