Inspiration-butikkerne lukker og slukker

Farvel til InspirationImerco
Kilde: tv2.dk
Opdateret: 17-08-2017 kl.08:30 & 21-08-2017 kl.18:15
Imerco-milliardær Mikael Goldschmidt overtager 25 af landets Inspiration-butikker. Inspiration vil ikke længere eksistere som dansk isenkræmmerkæde.
Snart er det slut med at købe skærebrætter og peberkværne i isenkræmmerkæden Inspiration.
Konkurrenten Imerco har fået konkurrencemyndighedernes opadvendte tommelfinger til at købe 25 af Inspiration-kædens 45 butikker, mens de resterende 20 forretninger fortsætter under et andet navn.
Den danske milliardær Mikael Goldschmidt, der har tjent det meste af sin formue på ejendomsinvesteringer, ejer størstedelen af Imerco.
Med købet af de 25 Inspiration-butikker vokser hans isenkræmmerimperium til 180 forretninger i alt med en årlig omsætning på 1,5 milliarder kroner.
– At vente et år på en afgørelse har været problematisk, men vi er tilfredse med, at det nu er muligt for os at føre de planer ud i livet, som vi har lagt for overtagelsen af de 25 bedste af Inspirations butikker. I de ti år, jeg har været hovedaktionær i Imerco, har målet være at skabe den stærkeste spiller inden for sit felt, og det må siges lykkes til fulde, siger Mikael Goldschmidt i en pressemeddelelse.
Inspiration-kæden har de seneste seks år været tynget af underskud, fremgår det af regnskaberne.

De 25 Inspiration-butikker, som Imerco overtager er disse:
Frederiksberg Centret, Fields, Spinderiet Valby, Rødovre Centrum, Ballerup Centret, Lyngby Storcenter, Hørsholm Midtpunkt, Hillerød, Algade Roskilde, Køge, Næstved, Vestergade Odense, Rosengårdscentret Odense, Svendborg, Kolding Storcenter, Haderslev, Sønderborg, Esbjerg, Ringkøbing, Fredericia, Vejle, Holstebro, Ryesgade Aarhus, Silkeborg og Aalborg City.
De resterende 20 Inspiration-butikker (Amager, Brabrand, Frederikshavn, Glostrup, Grenå, Helsingør, Herning Centeret, Herning Bredgade, Holbæk, Hundige, Illum, Nykøbing F, Nykøbing M, Randers, Skanderborg, Skive, Thisted, Varde, Aabenraa og Aarhus City) drives videre som en ny livsstilskæde  af 3C Retail under nyt navn og nyt koncept, hvor der vil være en mere lokal tilpasning af sortimentet.