ID-kontrol for rejsende til Sverige

SverigeID-kontrol

Fra mandag 4. januar 2016 kl.00:00 skal alle rejsende med bus, tog og færge til Sverige igennem en ID-kontrol inden de for lov at sætte kursen mod Sverige.

Der er ID-kontrol ved færgerne mellem Helsingør og Helsingborg, ved færgerne mellem Rønne og Ystad og på jernbanestationen i Københavns Lufthavn. Der er desuden ID-kontrol på færger mellem Jylland og Sverige samt mellem Tyskland og Sverige, og sikkert også på færger mellem Finland og Sverige samt Polen og Sverige.

Det anbefales at tage kørekort eller pas med som ID. Der er visse krav til det ID, der kan anvendes, så som vellignende billede, fulde navn, udstedende myndighed, passagererens underskrift og gyldighedsdato.

Passagerer, der ikke kan forevise gyldig ID vil blive afvist, og kan ikke komme til Sverige med bus, tog eller færge.

DSB har hyret vagtselskabet Securitas til at foretage ID-kontrollen på Københavns Lufthavn Kastrup st. DSB vil scanne den foreviste ID og opbevarer disse data i op til en måned. Det gør man fordi DSB kan skulle dokumentere overfor svensk politi, at man har foretaget ID-kontrollen.

For bilrejsende over Øresundsbron gælder at det er svensk politi, der foretager stikprøvekontrol ved betalingsanlægget, som man allerede har gjort i en periode.

Svensk politi foretager også kontrol på svensk side, selv om passagerer med bus, tog og færge har været igennem en ID-kontrol på dansk side.