

Gotlandsbolaget køber DFDS-ruten mellem Oslo – Frederikshavn – København for cirka 400 MDKK. I købet indgår to bil- og passagerfærger og en virksomhed med cirka 800 ansatte.
I købet af ruten indgår de to skibe Pearl Seaways (bygget 1989) og Crown Seaways (bygget 1994) samt en virksomhed med ca. 800 ansatte til søs og på land. Ruten havde ca. 700.000 passagerer i 2023.
“Vi ser et stor potentiale i denne handel. Ruten fungerer godt i dag, og sammen med vore nye kolleger, kommer vi til at sikre kontinuitet og udvikle ruten”, siger Håkan Johansson, direktør for Gotlandsbolaget.
Johansson fortsætter ”Vi fordobler antallet af ansatte i koncernen, så det er et stor skridt for os. Gotlandsbolaget har som målsætning at ekspandere indenfor passagersejlads og krydstogter og dette er en meget attraktiv kombination af begge dele.”
Handlen er også et stort skridt for DFDS.
”Ruten er en del af vores historie og vores arv, og det er med tungt hjerte at vi har fundet et nyt hjem for den og kommer til at at tage afsked med manget vellidte kolleger. Vi har besluttet at det er det den bedste retning for fremtiden for alle. Vi er vokset og har udviklets os meget gennnem årene, og ruten fortjener en ejer med krydstogtsoplevelser som en central del af deres strategi fremover. Det har vi fundet hos Gotlandsbolaget, og det er vi glade for, siger Torben Carlsen, direktør for DFDS.
DFDS kommer til at fortsætte med at drive ruten frem til 31. oktober 2024, hvorefter Gotlandsbolaget overtager virksomheden.






















































































































































































































































































































































































































































































































