Glostrup Hospital bliver til Rigshospitalet

Region HovedstadenGlostrup HospitalRigshospitalet

Ved årsskiftet fusionerede Glostrup Hospital med Rigshospitalet. Hospitalets nye fælles navn er Rigshospitalet, og hospitalet i Glostrup vil fremover hedde »Rigshospitalet – Glostrup«. Navneskiftet bliver gennemført hen over sommeren.

»Med fusionen er vi Danmarks største og mest højt specialiserede hospital, og det vil vi udnytte til at skabe endnu bedre tilbud til vores patienter. For patienterne er der ingen ændringer ud over at de skal vænne sig til, at Rigshospitalet også har hjemme på Vestegnen. På langt sigt kan der være funktioner, der rokerer mellem de to adresser, for at vi kan samle eksperterne på nogle af de områder, vi i dag har to steder,« siger hospitalsdirektør Per Christiansen.

Indtil videre har en række af de kliniske afdelinger fået fælles ledelse på tværs af de to matrikler, og de administrative stabe er blevet samlet. Det medicinske område er fremover knyttet til Hvidovre Hospital.

Kilde: SN.DK Glostrup Hospital bliver til Rigshospitalet