Gigantunderskud i 2012 for Vestas

Den pressede vindmølleproducent må foretage kæmpenedskrivninger på mere end 500 millioner euro – 2012 blev et meget svært år for Vestas, viser regnskabet.

Vestas Wind Systems fik i 2012 en omsætning på 7,2 milliarder euro – eller omtrent 53 milliarder kroner. Det var som ventet af analytikerne. Hvad der ikke var ventet, er de enorme nedskrivninger, som Vestas har valgt at foretage.

De lyder på over 527 millioner euro, og de er med til at skyde årets resultat helt i sænk. Et driftsoverskud på fire millioner euro EBIT bliver forvandlet til en blodrød bundlinje på 963 millioner euro – 7,2 milliarder danske kroner. Det fremgår af regnskabet, der blev offentliggjort klokken 8.30 onsdag morgen (6/2-2013).

Læs mere hos Berlingske Business