FoodService grossist varsler massiv omsætningsvækst


FoodService Danmark udruller ny vækststrategi. Omsætningen skal øges til seks mia. kr. over de  næste fem år, og selskabet vil være den største og bedste leverandør af fødevarer til professionelle erhvervsdrivende.
FoodService Danmark, der består af selskaberne Dagrofa S-Engros og Catering Engros, varsler  massiv vækst de kommende år. Virksomheden vil øge omsætningen med 50% gennem en
vækststrategi, der blandt andet giver omkring 80 nye arbejdspladser.
”Vi er de senere år vokset med ca. 5% hvert år. Vi vinder markedsandele, og vi har fået styr på omkostningerne. Det momentum bygger vi videre på i den nye strategi med nyansættelser, nye
engrosbutikker, produkt- og konceptudvikling, ny teknologi, stærkere marketing og eventuelt også  opkøb,” siger adm. direktør Henrik Gundelach fra FoodService Danmark, og fortsætter: ”Vi har en
god platform til såvel Quick- som Fullservice restaurationer, men der er betydelige vækstmuligheder til kantiner, caféer og det offentlige marked. I Co-creation med selskabets
kunder og leverandører vil vi udvikle de bedste koncepter på Foodservicemarkedet i Danmark”.
Fælles funktioner
Catering Engros og Dagrofa S-Engros fortsætter som to selvstændige selskaber med dedikerede  salgsstyrker, men alle back office-funktioner samles for at højne effektiviteten. Økonomi, IT og HR  samles i Skovlund ved Ansager, mens marketing og indkøb samles i Hvidovre. Virksomheden  beskæftiger i dag 1000 ansatte. ”Der er betydelige synergier i at samordne indkøbsfunktionen yderligere i de to selskaber. Vi er i  gang med at opbygge en kategoriorganisation med større fokus på kunder, benchmarking og  vidensdeling med vore største leverandører”, siger direktør i Catering Engros Henrik Clausen.
Den planlagte vækst på toplinien vil øge FoodService Danmarks indtjening, fordi kapaciteten udnyttes bedre. Koncernen søsætter samtidig andre initiativer, som skal bidrage til større  lønsomhed. Indkøb samordnes fuldt ud og koordineres med resten af Dagrofa koncernen, så virksomheden får fuldt udbytte af at være en del af Danmarks største handelshus. Butiksnettet optimeres, og salget af såkaldte private labels skal øges.
”I det tempo økonomien tillader det, vil der komme flere nye butikker i Dagrofa S-Engros. Det er  intentionen at åbne én ny engrosbutik om året frem til 2016. Vi mangler kun en håndfuld større byer i at være fuldt repræsenteret i hele Danmark”, fortæller kædedirektør i Dagrofa S-Engros  Peter Ryhmer, og siger samtidig, at der ikke er aktuelle planer om at etablere sig i udlandet.
Også ansvarlige
Den nye strategi for 2012-16 rummer også en række HR-initiativer, især en større indsats for at udvikle medarbejdere og ledere. I forhold til de ansatte kommer større fokus på arbejdsmiljø, forebyggelse af nedslidning samt rådgivning om kost og motion. I forhold til kunder og samfund vil virksomheden stå som garant for friske og sikre fødevarer ved vedholdende at forbedre kvalitet i processer og arbejdsgange. ”Det handler i bund og grund om mennesker. Vi kan kun sikre fremgang og vækst for virksomheden, hvis vore medarbejdere er klædt på til opgaven”, fastslår  øonomidirektør Niels Peter Habekost og understreger, at HR-aktiviteterne opprioriteres markant hen over de kommende år.