Fakta på vej med værste regnskab nogensinde


kilde_detailfolk_dkkilde_berlingske_business
Discountkæden kan om få uger præsentere et regnskab med et trecifret millionunderskud.
Fakta har været igennem et rædselsår.
Coops discountkæde er på vej med det værste årsregnskab i kædens historie, erfarer Berlingske Business. Avisen erfarer, at der skulle være tale om et underskud i omegnen af 100 millioner kroner. Det er første gang, at tallene på bundlinjen er røde for discountkæden, der i 2012 havde et overskud på 197 millioner, mens overskuddet i 2011 lå på 284 millioner kroner.
Kædechef i Fakta, Niels Karstensen, understreger over for Berlingske Business, at der er styr på butikken. Han siger til avisen, at han er på vej med en strategisk positionering af kæden. Han regner med, at der inden for seks til tolv måneder ligger en køreplan, der skal gøre Fakta velkørende igen.
På trods af krisen er Fakta klar til at åbne 30 butikker i år, skriver avisen. Det skyldes blandt andet, at kæden hænger på nye lejemål, men efter 2015 vil discountkæden bremse sin ekspansion.
Fakta er med sine 420 butikker landets næststørste discountkæde efter Netto, der har 446 butikker.
Kilde: detailfolk.dk/Berlingske Business

fakta.dk