Færdsel på isen i København kan være farligt

Københavns PolitiGiv agt

Lørdag 3/3-2018:

Københavns Kommune oplyser til TV2 News, at isen på søerne i København IKKE er sikker. Når Københavns Kommune kigger på vejrprognoserne ser det heller ikke ud til at søerne vil blive åbnet for færdsel, da der er udsigt til stigende temperaturer.

Færdsel på isen kan udløse en bøde på 1000 kr. for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Lørdag den 24. februar 2018 faldt en 7-årig dreng, igennem isen på en sø i Brønshøj/Husum i København.

Drengen slap heldigvis uden de store skader.

Selvom det er frostvejr, er isen ikke sikker på nogen af søerne i Københavns politikreds.

Det er forbundet med stor fare at bevæge sig ud på den tynde is, og Københavns Politi opfordrer til, at man udviser stor forsigtighed ved færden omkring søerne.

Det kan være fristende at gå ud på isen, men den er endnu ikke stærk nok og derfor bør man følge skiltningen, inden man bevæger sig ud på isen.

Kommunerne opsætter skiltning, når isen er stærk nok. Du må kun gå ud på isen, hvis skiltet ”Færdsel på isen er tilladt” er sat op.