En del af Biva Tæppeland overlever måske


Kurator for konkursboet efter Biva Tæppeland holder indtil videre 33 af de 50 butikker åbne. De 33 butikker vurderes at være rentable, og vil derfor kunne fortsætte med nye ejere.
Der er flere der har vist interesse for at overtage virksomheden eller dele af virksomheden.
17 butikker, der ikke er rentable blev lukket allerede i fredags.
Det er endnu uvist, hvordan situationen er for kunder, der har betalt for varerne, men ikke fået dem leveret. De kan have mistet deres penge, men der er endnu ikke overblik over, hvor mange penge det måtte dreje sig om.

Biva Tæppeland i Frederikssund
Biva Tæppeland i Frederikssund. Foto: ©René Thaulov Nielsen